Mindfulde events er din mulighed for at opleve mindfulness på en anderledes, sansefuld og uforglemmelig måde.Temaet kan være naturen, kunst, musik eller gastronomi og vi tør godt love at du får en helt særlig oplevelse.

Et eksempel er ”Mindful sovekoncert” der første gang fandt sted i april 2016.
En 12 timers totaloplevelse i samarbejde med den verdenskendte lydkunstner og komponist Karsten Pflum. Med et oplæg om mindfulness, meditation, koncert og morgenmad.

Collage

”Igennem 12 timer var musik ikke blot en forbrugsvare, det var en del af et sanserum. Tak for en kæmpe oplevelse!”

”Det var en meget beroligende oplevelse at få en introduktion til mindfulness og det virkede meget passende at blive guidet til ro førend 9 timers søvn med musikken som det bølgende hav og Karsten Pflum som kaptajn. Jeg sov godt på min lille jolle af en madras og oplevede for første gang i mange år en ganske uforstyrret søvn. Jeg glæder mig til næste gang!”

”Spændende arrangement og godt arrangeret. Samtidig en spændende introduktion til mindfullness og efter i nat er jeg blevet fan. En intim, spændende og succesfuld oplevelse.”

”At sove bevidst. Karsten Pflum leverer beatet. Målet er at udforske drømmenes verden. Lydene lader dig vide, at du er her; imens du sover.”

”Jeg synes at det har været en fed oplevelse! Det har været spændende at opleve noget, jeg ikke ved, om jeg kommer til at opleve igen. Også det at være på et så stemningsfuldt bibliotek om natten har været sjovt at prøve. Det fungerede rigtig godt med mindfulness som en slags introduktion til koncerten – det nød jeg og gjorde mig klar til natten.”

”Tak for et helt fantastisk og velgennemført arrangement! Lige fra man trådte ind af døren, var der god stemning og styr på sagerne, med champagne og bar og tandbørster og et virkelig hyggeligt setup. Jeg håber, alle arrangørerne, folkene fra GoSlow.dk og den vildt dygtige komponist vil give hinanden en kæmpe high-five for et super godt stykke arbejde. Morgenmaden var også lækker. Det var en virkelig unik, hyggelig og særlig oplevelse!”

”Spændende! Anderledes! Prøv det!”

”Dejligt velkomst miljø og alle fandt sammen i små samtalegrupper. Stor oplevelse! Klar til at prøve igen her eller et andet sted. Er VILD med jeres arrangementer.”

”At sove på et bibliotek. Den var ny. Der var masser af tanker inden arrangementets start. Jeg har fået en god oplevelse ud over det sædvanlige. Tak for et dejligt arrangement.”

”Body scan meditation fungerede rigtig godt og overgangen fra vågen til sovende skete uden jeg lod mærke til det. Det var en udfordring at bryde med de regler og konventioner der er i og omkring et bibliotek. Men en fed udfordring. Jeg ser masser af muligheder for at bruge biblioteket til flere ”uvante” oplevelser.”

”Et rigtig fint og særligt arrangement som vil huskes længe. Derudover rigtig gennemført, hyggeligt med stemning – både ved velkomst såvel som til morgen. Interessant at opleve en hel nat fyldt med musik.”